CASE – Hjemmeside og husstandsomdelt folder
Lea Jacobi – Din Økonomiske Rådgiver er en nystartet virksomhed med Lea Jacobi bag roret. Lea kontaktede mig for at få lavet en hjemmeside, som fortalte om de ydelser, hun som uvildig økonomisk rådgiver tilbyder og en folder til hendes markedsføring, som skal husstandsomdeles.
Opgaven bestod i at bygge en funktionel, troværdig hjemmeside, sætte en folder op og sørge for tryk af folderen, så Lea Jacobi ikke skulle bruge sin tid på dette og i stedet koncentrere sig om det, hun er bedst til – nemlig økonomisk rådgivning.
Lea Jacobi har 20 års erfaring som rådgiver i et pengeinstitut, er uddannet ejendomsmægler og har en HD i finansiel rådgivning med fokus på pension og regnskab.
Design og opsætning af brugervenlig hjemmeside.
Lea havde lavet meget af det vigtige forarbejde ved at få taget gode billeder i høj opløsning og fået designet et logo med faste farvekoder. Min opgave var at lave en hjemmeside, der udstrålede professionalitet uden for meget bling-bling, og som Lea kunne bruge som et grundigt, digitalt visitkort, der fortæller om alle de ydelser, hun tilbyder.
Med udgangspunkt i billedmaterialet og de faste farvekoder, designede jeg en hjemmeside, som er nem at navigere rundt på, ligemeget hvilken aldersgruppe, man hører til. Den er responsiv og fungerer godt på telefonen.
Hjemmesiden er lavet i et brugervenligt design, som sikrer, at Lea Jacobi selv kan gå ind og rette billeder, tekst med mere, når det er nødvendigt.
Lea Jacobi leverede selv tekst og fagligt materiale.
En god hjemmeside afhænger – også – af det visuelle materiale. Hvis billederne og det grafiske materiale er lækkert og gennemarbejdet, understøtter hjemmesiden dit budskab, og din virksomhed fremstår som både seriøs og professionel.
Hjemmeside til Lea Jacobi - Klik og kig
Design, opsætning og tryk af folder til husstandsomdeling
Lea Jacobi har besluttet sig for, at hendes markedsføring skal foregå på de sociale medier og i hendes lokale miljø. Derfor vil hun husstandsomdele en A5-folder, hvor hun introducerer sig selv og tilbyder et gratis første møde.
Folderens formål var at fortælle potentielle kunder – i korte vendinger – hvad Lea Jacobi kan tilbyde, og samtidig uddybe, hvad det første møde indeholder. Sproget er holdt i hverdagssprog og de fleste tunge, økonomiske fagudtryk er udeladt.
Samtidig er lay-outet lavet, så det er nemt og overskueligt at danne sig et hurtigt overblik over, hvad man kan få ud af at invitere Lea Jacobi indenfor til et gratis, første møde.
Der er tydelig mulighed for call-to-action på bagsiden, hvor al kontaktinfo er samlet ét sted, og hvor en QR-kode gør det nemt at tjekke hjemmesiden med sin smartphone.
Tryksager er STADIG ideelle til din markedsføring
Digital markedsføring er stadigt voksende, og vi bruger alle markedsføring på de sociale medier som et af vores primære markedsføringsmedier.
Trykssager kan noget, den digitale markedsføring ikke kan.
Med en tryksag, som for eksempel denne folder, sætter du et fysisk aftryk hos den potentielle kunde, du har afleveret tryksagen til. I en skov af digitale annoncer, udmærker tryksagen/folderen sig ved, at kunden kan tage den frem, vise den til kolleger/partnere, og – som det vigtigste – huske hvem det var, de talte med.
Folder til Lea Jacobi - Klik for at bladre
Hvad koster det?
Prisen på en hjemmeside er individuel fra kunde til kunde, og afhænger blandt andet af, hvor omfattende hjemmesiden skal være og hvilke funktioner den skal have.
Det samme gælder opsætning af en folder.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvad du skal bruge.
Udtalelse fra Lea Jacobi om samarbejdet medMedier & Web
Jeg har været rigtig godt tilfreds med samarbejdet med Morten. Jeg føler at jeg har fået en god opmærksomhed som kunde, hvor der er blevet lyttet til mine ønsker.
Jeg oplever Morten som professionel og rolig, og at han gør sig umage.